Tjek din bil inden du kører i snevejr
Der kører mange biler på de danske veje. Nogle af dem er købt som brugt eller ny, mens andre har foretrukket at benytte sig af leasing af bil. Uanset om du ejer eller leaser din bil, så er der flere ting, du skal være opmærksom på, når sneen daler ned fra himlen. For det sker nemlig af og til, at der falder en del sne i Danmark. Når det sker, skal du være særlig opmærksom på, at du kører lovligt af sted.
Sne er irriterende i en travl og hektisk hverdag
Hverdagen er travl og hektisk for mange danskere. Der er så meget, der skal nås hver evig eneste dag. Mange haster af sted på arbejde hver morgen, og det kan være et problem, når sneen har lagt sig i løbet af natten.
Rigtig mange mennesker glemmer at stå lidt tidligere op, når der er varslet sne. Det kommer helt bag på dem, at både bilen og vejene er dækket af sne. Er du en af dem? Hvis du har meget travlt og tøffer derudaf med en bil, hvor du ikke har fjernet sne og is, så kan det skabe farlige situationer.
Når sneen falder, så lægger den sig typisk over hele din bil. Fjerner du eksempelvis ikke sneen fra bilens tag, er der stor risiko for, at sneen glider ned foran din forrude, når du laver en opbremsning. Det kan skabe en meget farlig situation, mens det også kan resultere i en frakendelse af dit kørekort.
Ofte er bilens nummerplade også dækket af sne, hvilket er ulovligt at køre rundt med. Sørg derfor for at give dig tid til at skrabe sneen af nummerpladen.



